hannebrusgaard
20 14 00 62

Foredrag 


Foredrag kan noget helt specielt og er for mig en fantastisk måde at levere mine erfaringer og tanker på i tæt interaktion med deltagerne, hvor vi sammen kan inspirere og spejle os i hinandens liv.
 

Ønsker du at booke et foredrag kan du gøre det i kontaktformularen eller ringe til os på tlf. 20140062.


 

Foredrag 1

Lad håbet trække det længste strå


Sådan er jeg kommet videre i livet efter at have mistet min mand



Den 25. november 2016 mistede jeg mand Kjeld. Han cyklede hjem fra sin sædvanlige tur til Vinterbadeklubben i Aalborg og blev påkørt af en lastbil. En time efter vidste jeg præcist, hvad det betyder, når ”de pårørende er underrettet”.


Foredraget er min fortælling om at miste og alligevel komme til at holde af livet på trods. Det er ikke en opskrift, men en inspiration til at finde en ny kurs i livet og tage den afdøde med i sit videre liv. Jeg fortæller nærværende med et glimt i øjet, men man er ikke i tvivl om, hvor svært det er at miste.

Få minutter efter meddelelsen om Kjelds død, valgte jeg, at jeg aldrig ville være alene med sorgen. På markant vis har jeg båret mindet om Kjeld med mig åbent og synligt i hverdagen og på rejser. Jeg har delt sorgen med min familie, venner og lokalsamfundet, der alle kunne komme i hjemmet og se Kjeld inden bisættelsen. Det valgte over 100 mennesker at gøre.

I foredraget deler jeg en række af de tanker og handlinger, jeg har gjort mig både i den dybe sorg umiddelbart efter ulykken og frem til i dag. Åbenhjertigt fortæller jeg, hvordan jeg har fået livet tilbage til noget, jeg vil og glædes over. Mit ønske med foredraget er at give håb til dem, der sørger, og vise dem konkrete veje til handling i et nyt liv, hvor den afdøde ikke bare bliver sat på en evig piedestal, men får en ny plads et godt sted.

Ved Kjelds bisættelse ønskede familien penge til et varigt minde i stedet for blomster. Pengene er gået til en mindebænk, der i dag står ved vinterbadeklubben tæt ved Kjelds elskede fjord. På bænken er et mindeskilt med familiens motto: ”Lad håbet trække det længste strå.”

_________

Foredraget kan jeg variere til både private personer og fagpersoner. Det er relevant for efterladte, pårørende, fagpersoner og andre mennesker, der vil opleve en autentisk inspirationskilde fortælle om at finde vej i sorgen og livet efter at have mistet samt hvordan man kan være der for den efterladte.

_________
Foredraget varer fra 60 - 90 minutter og derefter tid til dialog. Kan tilpasses efter behov.
 
Jeg tilbyder at tage ting og billeder med, som viser, hvordan familien har taget vores afdøde mand og far med i det videre liv. Disse opsættes på et bord i lokalet. Deltagerne kan se og røre ved disse ting og får en dialog med mig i pause eller bagefter om de enkelte ting.
 



Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 20140062, eller via formularen herunder.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
hannebrusgaard
Anne Maries Vej 22
9000 Aalborg
Telefon: 20140062
E-mail: info@hannebrusgaard.dk
CVR: 20866292
     
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
hannebrusgaard | Anne Maries Vej 22 | 9000 Aalborg | Tlf.: 20140062